du ved det godt

du ved det godt
de har sagt det før
og du hørte det godt
du har sagt det selv
og du ved det godt
du skal leve fornuftigt
du skal drikke din mælk
og det ved du godt
mindst en hel liter vand
og højest to genstande
og du ved det godt
det blir nok snarere omvendt
og du ved det godt
det er stærkt kritisabelt
og dit helbred er i fare
og det ved du godt
højst fem kopper kaffe
og mindst seks stykker frugt
og du ved det godt
at du blir hvad du spiser
du skal have dine fibre
du skal have vitaminer
og du ved det godt
du skal bruge proteiner
og du ved det godt
det blir noget af et måltid
du blir helt mæt ved tanken
og du ved det godt
du må ikke få for meget
og du ved det godt
du må ikke få for lidt
og du ved det godt
du blir syg af det meste
der er stoffer i kornet
du blir gen-molestreret
og det ved du godt
al din mad er fordærvet
den er svært konserveret
og du ved det godt
du skal tjekke etiketten
der’ en hel håndfuld numre
og du ved det godt
det er ikke til at undgå
de er til af en årsag
de er en del af systemet
og du ved det godt
du vil helst være foruden
du vil leve naturligt
men blir e-nummereret
og det ved du godt
du er godt konserveret
der går år før du rådner
når du ligger i kisten
og det ved du godt
du skal ende før dit legeme
du skal dø før din næste
du skal måske være den første
og du ved det godt
du skal effektiviseres
du skal omstruktureres
eller udstationeres
og du ved det godt
du skal være flexibel
du skal opkvalificeres
du skal lære hele livet
og det ved du godt
du har toppet for tidligt
du har glemt langt det meste
du blir dummere og dummere
og du ved det godt
de har sagt det før
og det ved du godt
de har ret i det meste
det er dem der er eksperter
og du ved det godt
det blir regnvejr i aften
du skal huske paraplyen
og du ved det godt
du har glemt den allerede
og du ved det godt
der er huller i skoen
alle pytterne er vokset
og du ved det godt
det er polerne der smelter
dine sokker blir våde
du har ikke flere rene
og det ved du godt
det blir værre og værre
der er intet at gøre
og du ved det godt
du skal spare på det hele
og det ved du godt
du skal bruge lidt mere
og skal lige hen og hente det
og du ved det godt
der er intet i tanken
og benzinen er steget
og du ved det godt
de har sagt det før
det er krigen der gør det
og du ved det godt
den er tabt allerede
der er intet at vinde
og det hele vil forsvinde
og det ved du godt
du kan ligeså godt skride
og det passer jo lige
for du skal ud at sk… motionere
og det ved du godt
men du gider ikke mere

af Lasse Nyholm Jensen, oktober 2010

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s