ode til moder jord – I

“du var flere tusind ord /
 jeg aldrig troede jeg sku’ glemme /
flere tusind ord / der blev
vekslet til et smil”

du er
lige så stille blevet
lige så stille som du
altid har været / blevet
lige så stille / blevet
lige lidt større end vi
egentlig aner

du har
taget godt imod os / du har
ladet os bebo dig / du har
stillet pladsen frit til rådig-
hed / til stadighed på trods
af
vores stædige forvaltning
vores ivrige forvandling
af de gaver der blev givet
os / de gaver som du gav
os
har du accepteret / og os
har du lært at leve med / os
har du  lært at kende nok til
ikke at belære os
om
alle dine hem’ligheder
alle dine herligheder
alle dine muligheder
vi har glemt på ingen tid /
du
bærer stadig vores drømme
fylder stadig vore munde
lader stadig os betvinge
dig med stadig større kraft /
du
ligger lig’så stille som du
ligger / lig’så stille som du
ligger / lig’så ligetil som
du har ligget altid/
under
himlens farverige under
solens varmerige under
skyerne og stjernerne og
under alt vi gør /
og kender
kun til vores egen verden
kun til vores egen renden
rundt med vores mange ting / vi
fylder verden op /
og ud med
ting  vi skifter ud med ting
vi skifter ud med / mellemrum
vi fylder ud med ting og sager
som vi siger /
vi har brug for /
alle dine landområder
alle dine vandområder
alle dine arealer
for at kunne være her /
vi
skylder dig det hele og vi
viser det så sjældent at vi
glemmer at vi træder på dig
morgen middag aften /
vi er
simple idioter som er
vokset over evne / vi vil
vokse til en kæmpe som vil
kæmpe for dit liv /
og for at
kunne ekspandere for at
fylde endnu mere / fylde
hele kloden ud med tekno-
logiske fornødenheder

Du
ligger lig’så stille, ligger
lig’som lidt for stille, ja du
ligger lig’som alt for stille
til at stille noget op

du er vores moder jord,
vi aldrig troede / vi ku’ glemme
vores moder jord, der blev
vekslet til et kunstigt smil
du er hele molevitten
du er alt vi propper i den,
du er hele universets
ukronede jord

af Lasse Nyholm Jensen, maj 2010

Reklamer

One thought on “ode til moder jord – I

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s