ode til moder jord – II

// du var flere tusind ord
som altid satte livet forrest
flere tusind ord der blev
væk i et forlænget smil //

du /
vågner ligså stille / åbner
sprækker ligså stille / skælver
vågner ligså voldsomt op som
kernen i dit indre
/ brister /
vores civilisationer
vores smukke ambitioner
vores strålende visioner
vores liv og vores sam-
/-fund-/
-(d)eret lidt forhastet opform-
-(m)eret for belastet / stablet
op i alt for mange lag og
kaldet til at falde
/ sammen /
når du håndfast giver ordren
når du landfast knækker skorpen
vandfast lader øer drukne
lodret / vandret sletter spor
/ du /
vågner ligså stille / vækker
verden ligså stille / stiller
dine regler frem igen og
beder om at lytte efter
//
vi er dine gæster / som har
glemt de sidste rester af al-
mindelig anstændighed ved
midlertidige besøg
/ vi /
tømmer stoffer fra dit indre
bygger større / finder mindre /
samler mer end vi skal bruge
bruger mer end
/ vi får samlet /
sammen til en røvfuld / lagt i
ovnen til et udbrud / sparet
sammen til en katastrofe
én om dagen
/ hele livet /
kan vi reparere på de
ting vi har kreeret / bygget
ovenpå i overmod og
drukner i vor overflod
/ du /
vågner ligså stille / trækker
verden stille til dig / trækker
vejret ligså stille rundt om
leg’met / som du altid
/ plejer /
omsorg for og reparerer
ændrer formen / adapterer
tegner nyt og krakelerer
overfladen under os
/ og /
ber os om at fatte / det er
dig der blir tilbage / når vi
andre blir til ingenting og
efterlader alting /
uden /
nogen særlig nytte for pla-
neten som skal flytte rundt på
vores efterladenskaber
genoprette vand- og landskab
//
kaste bølger gennem lande
skælve byer / oversande
brænde vores arv og gæld og
blæse asken ud til søs

Du
vågner lig’så stille / ligger
lig’som stille vågen / flytter
stille rundt på leg’met / mens du
ber os om at følge trop

du er vores moder jord
som altid sætter livet forrest
vores moder jord, der blir
tumlet rundt og rejser sig
du er den der balancerer
den der stædigt vil rotere
du var før og du er efter
altid moder jord

af Lasse Nyholm Jensen, februar 2012

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s