olienedtælling

Der er TI mio. tønder olie tilbage
der er rigelig olie tilbage
jeg kan bare bruge løs
jeg kan skrue lidt mere op for varmen
og der er NI mio. tønder olie tilbage
jeg kan tage konen under armen
og drøne ud på motorvejen
og finde den nærmeste lufthavn
vi kan tage en tur til mallorca eller Island
eller måske ikke lige Island for tiden
– vi kan tage en tur til new york
og når vi lander i kennedy airport
er der OTTE mio. tønder olie tilbage

der er otte mio. tønder olie tilbage
og vi kan fare rundt i yellowcabs
selv når vi bare skal hen til den anden ende af blokken og selvom taxa-chaufutten er like “what – this a oneway-street man – you wanna get right down there – I have to go all the way around” – og jeg er like “whatever”
der er SYV mio. tønder olie tilbage

og de næste dage kan vi bare shoppe løs
købe dyrt europæisk tøj
som er fløjet ind over atlanten
og som er billigt fordi dollaren er lav
og vi kan købe tasker fulde af gadgets
og der er SEKS mio. tønder olie tilbage
og inden vi vender snuden hjemad
bliver vi nødt til at shoppe kufferter
og købe et par stykker i lækker hård plastik
til alle vores nye ting
og taxachaufføren må træde godt på gassen
for at vi når gaten i tide
der er FEM mio. tønder olie tilbage

og vi hygger os i flyet
der er lækker mad i plastik
der er lækker film i rygstøtterne
og når vi lander i kastrup
er der FIRE mio. tønder olie tilbage
og vi skynder os bare hjemad
fylder tanken op på vejen
og da vi lander i garagen
er den næsten tom igen
men det er ikke noget problem
for der er TRE mio. tønder olie tilbage
og vi skynder os ind i varmen
der blev skruet godt op inden afgang
og vi sætter al vores nye elektronik til opladning
og varmtvandsbeholderen nærmest skriger
efter at blive tømt ud i badekarret
og der er stadig TO mio. tønder olie tilbage

og vi tænder for fjernsynet
for at se om der er sket noget nyt
men det er nærmest bare det samme
som inden vi tog afsted
så vi læner os bare tilbage i badet
og kan høre radiatorerne knirke
og varmtvandsbeholderen knokle
men da jeg vender mig mod skærmen
er der breaking news i store typer
der er EEN mio. tønder olie tilbage

der er én mio. tønder olie tilbage
og der er nedtælling på skærmen
de er brugt om få sekunder
der er (tre-to-en) NUL tønder olie tilbage

der er nul tønder olie tilbage
og imorgen er vi på røven, siger de
imorgen kører togene ikke, siger de
imorgen kører busserne og bilerne ikke
imorgen er fabrikkerne lukket, siger de
imorgen skal vi ikke på arbejde
imorgen er der klumper i strømmen
når vinden ikke blæser, siger de
imorgen skal vi gå til fods til købmanden
og hamstre gær
og brændeovne
og grøntsagsfrø, siger de

imorgen skal vi gro os et sæt grønne fingre
imorgen løber rådyrene rundt på de tomme motorveje
sammen med en enkelt elbil
og vi andre skal ud og fælde træer
og lave bål i stuen, siger de
der er NUL tønder olie tilbage

men heldigvis kan studieværten trøste os allesammen
han har eksperter hos sig i studiet
de har godt nyt at fortælle:

‘der går kun tre millioner år før jorden igen har produceret olie nok til et helt års forbrug’

af Lasse Nyholm Jensen, februar 2011

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s