Det er på tide det blir sagt – vi ved hvad der skal siges – jeg ved hvad jeg vil sige – jeg ved lige præcis hvad og hvordan jeg vil sige-tere frako-rablingen til sam-fund-deringen af vækst-erindringskata-logiserings-maski-måske-nerne hvis der- man forestiller sig en – sådan med flere på samme tidspunkter, forskelligt med tilsværtet eksempelv-for indhold, som prøver ihvertfald, at ville ville beskriveliggøre noget omfangsrig-tualiseret systematiserisk materiali-sig mig hvad det er som vi mangler for at ku-nnuminikere med hinand-svarsfuldt overfor sig selv-stændigt sådan at vi allesammen sam-tygger på det sprog-lighedsgørende, som vi har til fællesskabs-forandringsklart på en eller andels-lejlighed den første i månede-lysets skær, hvor vi nok kunne blive enige om at –siggribende forestillinger var mere tydelige-gjorte måder som vi forsøgsmålsætnings-mæssigt formulariserer til at være kritiske og-verfor at forklare udfra almindbare kriterier, som der bredstående stilstand til at besvare med hovedryst-isk meta-kanistiske bevægeligheder, som burde svare nogen-sinde til det vi kan se-s som foran os i lys-ningen af de fortæl-letek-nologiske metoder vi brug-barhedsgør i vores daglighedsstuer. Og vikarene jo alle set hvordan lysstoffet har rørt ved mørkligheden i vores samsind, og klim-miljø-stersøen har påvirkeligt været helt fra forstand-sbyggerierne, og hænger i en tynd-forandringskurve-stol på at vi må se i øjne-blikket at det er i nutids-svarende at vi find-ponerer løsnings-kalku-llingerne som skal tegn-sætte skub i udviklings-forarmelsen er simpelthed for virksomhens-truende i sin grund-barligheds-bekæmpende overflød-eskumshorn – og det er tydeligheds nok at vi-sitationskontrollen har oversky-et selve vores ligbarheds-voksning, som jo ellers var præci-seringsparat på at være, om ikke så noget vi sku-lle have vækstret god bedr-ings til at vise hiand-skueliggjorte i højere grad end mang-lerne nok ellers aldrig har lig-e ligget på sin-digheden af afgrund-lovsforstå-ningen er jo efterhovedet blevet udvandret af samtallige snakkestole i folkestyr-vognen, og man kan altså-mmen over-hånden ikke forsvar-rificere at vedbli-kinilinjerne allesammen-holdende fungerer udenfor takt-holdenhed med de problematisariseringer, som vi ved godt, er de allermestendels nød-vigtige glo-bile program-stillinger som vi må for-beholde os ret til at se-nde den anden vej i øjnene, og det er altså på tidelighed at vi får formuleret disse ting klart og tydeligt så alle kan forstå dem.
