Vi har et system, der egentlig kører derudaf – med love og regler og hvor alt har sin plads
Et system, der til stadighed bliver mere standardiseret – yderligere systematiseret og fuldt kontrolleret
Hvor der plads til alle, der gør som de skal og plejer – og tusindvis af døre der fører ind på den slagne vej
* Dét er hvad vi har, men ikke hvad vi har brug for *
Vi har brug for et samfund hvor vejene kan flette sammen – med plads til alle, der gør hvad de KAN
Hvor mængden af enighed, danner en fælles bund – og uenigheder ikke partout leder fællesskabet på grund
Hvor diskussioner ikke altid skal finde en vinder og en taber – men kan rummes af tvivlen og kan sluttes i venskab
* Det er hvad vi brug for, men det er ikke hvad vi får *
Vi får en sal fyldt af folkevalgte – charlataner og -tanter – der puster til ilden, hver gang medierne er på de kanter
En flok der kan huje, og en flok der kan buhe – og som så ellers bliver enige om at kalde ganske ligegyldige reformer for dybt nødvendige, cirka hver anden uge
Et konfliktsøgende folkestyre, som spiller spillet og bukker og nejer, og som egentlig er fuldt ud tilfreds, hvis det hele kører nogenlunde som det plejer
* Det er hvad vi får, men det er ikke det vi behøver *
Vi behøver at få opfyldt helt basale behov – at evne at overskue flokkens evner og give dem plads og lov
til at løse de opgaver det er nødvendigt at løse – at give mad, læ og varme, plus alt det løse
Dyrke jorden, bygge huse, drage omsorg for hinanden – være til tydelig gavn og nytte, og finde mening i at være menneske for en anden
* Det er hvad vi behøver, men det er ikke hvad vi får *
Vi får en gruppe magthavere, siddende om borde på kontorer – en regering i skjul bag bunker af rapporter, kommissioner, statistik og ord
Som må veksle alt til kontanter før regnemaskinen kan besvare – om den nyeste flytten mønter rundt mellem kasserne mon overhovedet kan forsvares
Et system hvor menneskelighed og kærlighed skal tvangskapitaliseres – for at vi kan vide om det er pengene værd at lade den slags begreber eksistere
* Det er hvad vi får, men det er ikke det vi mangler *
Vi mangler grupper der ikke er større end der kan træffes en fælles beslutning, som kan argumenteres for med samfundssind, fornuft og følgeslutninger
Hvor vi kan elske hinanden nok til at sætte hinanden fri – og tage imod med åbne arme, når vi kommer tilbage for at blive
Hvor den enkeltes overskud bliver fællesskabets til fordeling, og skat ikke føles som en straf men som ren overskudsdeling
* Det er hvad vi mangler, men det er ikke det vi får *
Vi får et system, der beskytter sig selv – hvor ansvaret er så flygtigt, at det nemt kan spinnes ihjel
Hvor partisystemet ligger dødt i gamle vaner og historik, og holder hånden over de kendteste ansigter pr. ren automatik
Hvor skattesystemet hovedsaligt fostrer misundelse og grådighed – og overvågning åbenbart er en slags frihed, der stilles ganske frit til rådighed
* Det er hvad vi får, men ikke hvad vi har brug for *
Vi har brug for kritikken af de faste institutioner – at bryde med vanerne og indgå nye samfundskonstruktioner
At bryde hierarkiets lukkethed – tage skridt ad alle veje
lade ringen blive åbnet – give cirklen kamp til stregen
Lade nogen tage den fra toppen, og andre starte fra bunden, og hver for sig tage têten
og et sted hen ad vejen, kan vi vel så mødes – over midten
af Lasse Nyholm Jensen, maj 2014