Så kan vi lidt igen

Så spiser vi lidt spelt
så skifter vi til glutenfri
så drikker vi de to glas rødvin
så spiser vi stenalderkost
så skifter vi fem-to
Så kan vi lidt igen
så kan vi lige klare en tur mere rundt i systemet

Så råber vi af indvandrerne
så råber vi af lærerne
så råber vi af de ledige
så bjæffer vi lidt af cheferne
men ikke så højt at vi bliver fyret
Så kan vi lidt igen
så kan vi lige klare en tur mere rundt i systemet

Så er væksten forsvundet
så er konkurrenceevnen faldet
så er Kinas økonomi en boble
så er konkurrenceevnen måske alligevel ikke så ringe
så er ledigheden ved at stige
så ændrer vi beregningsmetoden
og så ligner det faktisk en fremgang alligevel
Så kan vi lidt igen
så kan vi lige klare en tur mere rundt i systemet

Så sælger vi ud af guldet
og køber en masse aktier
så ændrer vi pensionsform
og sparer vi lidt i skat
så lægger vi lånet om i huset
og får en lavere rente
Så kan vi lidt igen
så kan vi lige klare en tur mere rundt i systemet

Så sætter vi solceller på taget
så snakker vi igen lidt om en elbil
så venter vi lidt længere på et bedre batteri
så udskifter vi fyret
skifter til træpiller
Så kan vi lidt igen
så kan vi lige klare en tur mere rundt i systemet

Så er der kommet noget nyt
så køber vi den iPhone
så skifter vi til Android
så napper vi også lige sådan en Kähler-vase
så skifter vi hele filmsamlingen ud med Blu-ray
Så kan vi lidt igen
så kan vi lige klare en tur mere rundt i systemet

Så ser vi noget Barnaby
så ser vi noget Wallander
så begynder vi at frygte at vores nabo er en morder
så ser vi noget bagedyst
så ser vi noget talentshow
så tror vi at vi selv både kan bage og synge
Så kan vi lidt igen
så kan vi lige klare en tur mere rundt i systemet

Så har svinene fået det dårligt
så halekuperer vi hele flokken
så får de lidt mere medicin
så bliver de resistente
og barnebarnets staldbesøg slår farmor ihjel
så holder vi lidt igen med den stegte flæsk
så tager vi os i stedet en stor rød bøf
Så kan vi lidt igen
så kan vi lige klare en tur mere rundt i systemet

Så stemmer vi på de røde
så stemmer vi på de blå
så får vi noget lilla
så råber vi lidt op over det
så sætter vi nogle flere krydser
og klapper os selv på skulderen
Så kan vi lidt igen
så kan vi lige klare en tur mere rundt i systemet

Så begynder hamsterhjulet at knirke
så giver vi det et pift WD40
så kører det som smurt
så ligger hamsteren død i bunden af buret
så køber vi en ny hamster
nej, så køber vi sgu en hare!
Så kan vi lidt igen
så kan vi lige klare lidt flere ture rundt i systemet
så kan vi lige klare de sidste ture rundt i systemet

skrevet af Lasse Nyholm Jensen, januar 2015

Reklamer

One thought on “Så kan vi lidt igen

  1. Pingback: DM i Poetry Slam 2015 | Lanyje.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s