Poetry slam DM 2020

Inden jeg glemmer det, må jeg hellere nedfælde min oplevelse af poetry slam DM-finalen 2020 og perioden optil.

Teksterne blev skrevet af to omgange. Først optil kvalifikationen til KBH-mesterskaberne i starten af december, hvorfor teksterne blev skrevet i slutningen af november. Det drejede sig om Danskhedstesten i en ny udgave, teksten ”Hvad har vi dog gjort?” og genoplivningen af min gamle karaktér Gnavpotten Hr. Jensen, som i denne omgang harcelerede over overforbrug mm.

Kvalifikationen fandt sted en aften i en periode hvor jeg gik og byggede anneks med en ven i Brønshøj, og forberedelsen var derfor ikke det helt vilde. Aftenen gik fint, om end der var skarp konkurrence fra næsten-totalt-navnebror slam-debutant Lasse Dyrholm Jensen og fra Danmarkmesteren Kristine Victoria Madsen, som også endte med at vinde kvalifikationen, mens jeg blev nr. 2 og dermed også kvalificerede mig til KBH-mesterskabsfinalen. Da Lasse Dyrholm Jensen blev tildelt MCs wildcard, kunne vi alle tre se frem mod endnu en kamp i starten af januar.

Inden mesterskabet forsøgte jeg at få skrevet en eller to tekster, som lå og lurede i baghovedet, men det lykkedes ikke helt. En tekst kom til, men var ikke god nok til at skubbe nogen af de tre kval-tekster ud. I stedet gik dagene optil med at øve og småredigere de tre tekster fra Kbh-kvallen.

Dagen startede med generalprøve for et par hundrede meget velopdragne og lyttende skoleelever, og det lykkedes mig at vinde denne konkurrence i to runder foran Cathrine Honoré. Efter en hyggelig eftermiddag i selskab med de andre slammere, blev det tid til selve Kbh-mesterskaberne, som endte i en finale af de somme som ved kvallen, nemlig Kristine, Lasse og mig. Denne gang lykkedes det mig dog at snige mig forbi Kristine og dermed var sejren og pokalen sikret. Som vinderslam afprøvede jeg den nyskrevne tekst, men synes den var for mørk til brug ved det kommende DM, som jeg nu havde kvalificeret mig til sammen med Kristine på andenpladsen.

Med kun to uger til DM-finalen i Odense, gik jeg hurtigt i gang med at kigge mine tekster igennem, og besluttede ret hurtigt at både andenrunde-teksten ”Hvad har vi dog gjort?” og min fynske gnavpot Hr. Jensen ville passe fint til DM. Danskhedstesten skulle altså skiftes ud med en anden tekst, og jeg satte mig derfor for at skrive en helt ny, som jeg havde en god fornemmelse omkring – en tekst som fabulerer over alle de udtryk vi har som indeholder stavelsen ’fri’. Efter nogle dages skriveri var den ved at sidde og jeg kunne mærke at den ville passe fint ind i tekst-sættet til DM.

Som flere andre år ville jeg gerne optræde uden papir til DM, undtagen for gnavpottens vedkommende, som har så meget fart på at jeg ikke kan følge med uden papiret i hånden. Men de andre to tekster blev trænet og var ret hurtigt memoreret, om end de skulle op i tempo og flow for at fungere bedst.

At bruge en ny tekst for første gang ved mesterskabet er lidt utrygt, da man aldrig for alvor ved hvor godt en tekst virker før man har prøvet den foran et publikum, men jeg havde en fornemmelse af at den nok skulle fungere.

Ugerne mellem Kbh-mesterskabet og DM var præget af meget nervøsitet og spænding fra min side. Måske fordi DM var på Fyn i år, måske fordi jeg både i Kbh-kvallen og Kbh-finalen havde været i tæt konkurrence med Danmarksmesteren Kristine, måske fordi det var gået op for mig at jeg kunne blive den første til at vinde DM tre gange (hvilket jeg dog også havde mulighed for de to foregående år, hvor jeg blev nr 2 begge gange), måske fordi jeg havde lidt flere venner og bekendte i publikum end jeg plejer, måske fordi jeg skulle bruge en nyskrevet og uprøvet tekst i første runde. Måske bare fordi det stadig betyder noget for mig, selvom det var niende DM for mit vedkommende.

På DM-dagen var jeg stadig nervøs, hvilket først lagde sig lidt da jeg sidst på eftermiddagen landede i Operaen ved Teater Momentum, hvor konkurrencen skulle afholdes, men ellers varede ved indtil første runde af konkurrencen var overstået og det havde vist sig at den nye tekst – Fri fri fri (i mangel af bedre titel) – fungerede perfekt og publikum var med på den. Efter at have fået flest point i første runde på en nyskreven tekst, og med fornemmelsen af at den blev fremført nogenlunde fejlfrit, følte jeg mig væsentlig tryggere ved resten af aftenen. Bl.a. fordi pointene fra første runde gjorde, at jeg sandsynligvis ville gå i finalen, når anden runde var overstået, med mindre det gik helt galt.

Anden runde gik næsten lige så fejlfrit. Jeg glemte vist fire ord et sted i starten, men ikke noget der gjorde noget. Da jeg nåede til flow-stykket i midten af teksten var publikum helt ude på kanten af stolene, føltes det som fra scenen, og det var vildt fedt. Jeg havde haft lidt af samme fornemmelse i førsterundeteksten lidt over halvvejs, men hér blev det ekstra tydeligt, at publikum var helt og aldeles fanget i aftenens mange ord og red på bølgerne, som vi optrædende sendte efter dem. Det var meget særligt at mærke.
Da andenrundeteksten ’Hvad har vi dog gjort?’ er mørkere i sit indhold, og kan høres som værende bebrejdende, var det dog ikke uden en vis spænding jeg ventede på pointene, som dog heldigvis viste sig at være lige så høje som for førsterundeteksten, og jeg kunne derfor regne ud at jeg ville gå i finalen, og kunne gå ud bagved og finde gnavpotten frem.

Inden finalen blev der trukket lod mellem mig, Kristine og Philippe Manane, og det blev således at Kristine skulle starte, Philippe var nummer to, og jeg fik lov at slutte af.
Da Kristine fik 29,2 point i finalen, af 30 mulige, begyndte nerverne at vise sig igen. Mens jeg gik og beroligede mig med at gnavpotten taler fynsk og teksten refererer tilbage til især førsterundeteksten på en ret fin/sjov måde, og at det måske ville kunne give lidt mere end 29,2, var Philippe på scenen og fik lidt færre point end Kristine. Og så var det mig.

Gnavpotten skal fremføres i et hæsblæsende virvar af bandeord og fynsk dialekt, og det blev han også denne aften. Igen føltes det som var publikum ophængt i luften, og det var meget fint og særligt. Efter at have affyret de cirka 750 ord på tre minutter kunne jeg gå ud og trække vejret igen, mens dommerne gav 29,9, og sejren syntes indenfor rækkevidde. Dog manglede stadig publikumsstemmerne, som først skulle afgives én for én og siden optælles.

Det lå i kortene at det skulle afgøres mellem mig og Kristine (ligesom ved Kbh-kvallen i december og Kbh-mesterskabet fjorten dage tidligere), og selvom det føltes somom den var næsten hjemme, kunne den ligeså godt ikke være det. Så det var en lettelse da MC Kim Linnet råbte Kristines navn for andenpladsen efter at have kåret Philippe som aftenens nr. 3.

Og lettelse beskriver faktisk bedst fornemmelsen efter sejren. Lettelse og stolthed. Lettelse fordi jeg forventede af mig selv at jeg skulle vinde denne gang. Stolthed fordi det lykkedes, fordi forberedelserne bar frugt og fordi den nye uprøvede tekst virkede som den skulle. Og stolthed fordi jeg blev den første til at vinde DM tre gange.
Og jeg er også glad. Men mest lettet. Men glad for at man kan sige de ting, jeg prøver at sige, og stadig kan underholde imens. Jeg prøver at sige nogle ting som jeg synes er vigtige, og gør mig umage med hvordan jeg siger det – det er dejligt at mærke at det bliver lyttet til og hørt.

Efter sejren var der mange pæne ord fra publikummer, der kom op og hilste på – tak for det – samt fra de andre slammere – tak for det, I er seriøst det sødeste folkefærd der findes – tak for det I giver af jer selv, både på og bag scenen.
Det eneste jeg ærgrer mig over på sådan en aften er, at jeg ikke kan finde ud af at lytte til andres tekster, når jeg selv er i konkurrence. Jeg misunder publikum, som får lov at høre alle de fine ting, som de optrædende har på hjerte og gjort sig umage med at formulere og fremføre. Jeg ville ønske jeg kunne finde ud af at lytte, men min hjerne er i en boble af fokus om egne tekster i den situation. Til gengæld vil jeg glæde mig til at komme rundt på scenerne i løbet af året og høre jeres ord, når jeg ikke er i konkurrence.

Tak for denne gang, tak for kampen, for pointene, sejren, gaverne, ordene, opbakningen, efterfesten – tak for det hele. Vi ses derude.

(En reportage fra DM, lavet af Odense ser Rødt, kan ses her: https://youtu.be/T5NmyLb1LDU)